Hjælp og FAQ
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om køb, salg og brug af Genbrugstorvet. Vælg et emne nedenfor for at komme i gang.
Sikkerhed & regler
Forstå hvad der må sælges, og hvordan du undgår problemer og handler sikkert.
Hvad må jeg sælge på Genbrugstorvet?
Du må sælge byggematerialer og relaterede produkter, som du lovligt ejer og har ret til at sælge.
Varer skal beskrives korrekt og afspejle deres faktiske stand.
Hvad må ikke sælges?
Det er ikke tilladt at sælge varer, som er ulovlige, stjålne eller udgør en sikkerhedsrisiko.
Varer må heller ikke sælges, hvis de er farlige eller væsentligt beskadigede uden at dette er tydeligt beskrevet i annoncen.
Hvis du er i tvivl om en vare må sælges, anbefaler vi, at du kontakter support.
📧 kontakt@genbrugstorvet.dk
Hvilket ansvar har jeg som sælger?
Som sælger er du ansvarlig for, at varen er korrekt beskrevet og svarer til billeder og beskrivelse i annoncen.
Hvis varen skal leveres, anbefaler vi, at den sendes inden for 5 dage efter købet.
Hvis varen afhentes, anbefaler vi, at afhentningen gennemføres inden for 12 dage efter købet.
Hvilket ansvar har jeg som køber?
Som køber er du ansvarlig for at gennemgå annoncen grundigt og stille spørgsmål, hvis noget er uklart.
Ved afhentning bør du inspicere varen grundigt ved modtagelse.
Hvis der opstår problemer, bør du reagere inden for den periode, hvor handlen stadig er aktiv.
Hvordan undgår jeg problemer ved en handel?
Du kan reducere risikoen for problemer ved at:
- læse annoncen grundigt
- se alle billeder
- stille spørgsmål før køb
- aftale afhentning eller levering hurtigt efter købet
- holde kommunikationen på platformen
Hvad gør jeg, hvis jeg oplever mistænkelig adfærd?
Hvis du oplever mistænkelig adfærd eller mener, at en vare ikke overholder reglerne, kan du rapportere det via platformen eller kontakte support.
📧 kontakt@genbrugstorvet.dk
Kontakt vores support team
Fandt du ikke det, du søgte? Fortæl os, hvad du ledte efter, så hjælper vi dig videre.
Kontakt os →